Annoncer på katteportals markedsplads.Brug af Markedet. Alle varer, som oprettes som sælges/købes/bytte skal være relateret til katte. Oprettelse af kommercielle annoncer i markedet eller andre steder på siden er ikke tilladt. De oprettede annoncer må kun indeholde ting, som man allerede er indehaver af. Dette indebærer ikke, at man må sælge varer, som man har et større eller mindre lager af, kan importere eller skaffe på anden vis. Dette betyder også, at firmasalg, der på nogen måde konkurrerer med kommercielle forhandlere er helt og aldeles uønsker på siden. Et billede, gerne flere, er også vigtigt, så folk kan se, hvad de går ind til. Salg af kat. Punkter som er gode at komme forbi, når man skal sælge en kat.
Salg af killing. Vi vil kun se killinger til salg herinde, hvis annoncøren er indforstået med, at killingerne først kommer til deres nye hjem, når de er fyldt 12 uger. Dette er set med henblik på de normer, som forefindes indenfor salg af killinger. Derfor råder vi også folk til, at de kun anskaffer sig killinger, som er fyldt 12 uger. Killinger, som bliver taget fra deres mor for tidligt, har store chancer for at få nogle vaner, som hverken er godt for kat eller ejer. Et eksempel på dårlige vaner er urenlighed. Priser Der skal være pris på de varer, som sælges på markedet. Dette gør blandt andet, at der kun kommer seriøse henvendelser. Samtidig udviser dette også overfor andre brugere af markedet, at man går op i det og ikke bare prøver på at skille sig af med varen. Du skal, som sælger, helst sørge for. At katten er vaccineret. Hvis du er i tvivl om, hvilken vaccination er der den rigtige, så er en dyrlæge en stor hjælp. Er det kattens første vaccination, er det din pligt at fortælle den nye ejer, at katten skal vaccineres igen, når der er gået 4 uger fra den første vaccination, så vaccinationen kan blive komplet. Er eller bliver katten udekat, er det vigtigt at få dem vaccineret imod leukæmi, denne vaccination hedder Fevaxyn Pentofel eller Purevax RCP FeVL. Disse to dækker over de samme ting, men det er forskellige fra dyrlæge til dyrlæge, hvilket mærke de bruger. Sørg for at katten er behandlet for både lopper og orm, før den kommer til et nyt hjem. Hvis det er muligt, giv da den nye ejer en ekstra behandling med til både lopper og orm. Dette gør, at du har dit på det rene. Forhør dig om, hvilken viden den mulige køber har omkring katte, før du sælger en kat videre. Katteportal forbeholder sig retten til uden varsel at slette enhver markedsannonce, samt profil, der ikke overholder de fastlagte retningslinier. |